Bæredygtig landbrug i Danmark:
Bæredygtig udvikling, en brug af Jordens resurser, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger naturen. Bæredygtigt landbruger en politisk målsætning, hvorefter landbruget skal fungere, omstilles og udvikles i balance med naturen og samtidig sikres konkurrencedygtighed og økonomisk uafhængighed.
Bæredygtig udvikling:
Bæredygtig udvikling vil sige at vi bruger Jordens resourcer på en måde, så der er balance mellem udnyttelse og beskyttelse. På den måde ødelægger vi ikke vores livsgrundlag. Begrebet er siden hen blevet brugt, når politikere verden over har skullet bestemme, hvordan udviklingen skal være. Det gælder både inden for landbrug, fiskeri, skovbrug og industri, Men bæredygtig udvikling vedrører også det enkelte menneske, og den måde vi lever på i vores dagligdag, Vi skal altså leve på en måde, hvor vi ikke forbruger mere end nødvendigt.
danske søer:
Danske søer: Ved at undersøge søbunden kan man aflæse, hvordan miljøet har forandret sig i danske søer. Man kan f.eks. se, at klarvandede søer i Nordsjælland blev eutrofierede (overgødet) i begyndelsen af 1900-tallet. Eutrofiering er et ord som bruges, når søer og havområder har et lidt forskudt indhold af næringssalte, især nitrat og fosfat (gødningsstoffer). Og det gør at der kommer mange planktonalger.
De mange alger gør vandet uklart, så der nogle steder ikke kan trænge sollys nok ned til vandplanterne på de dybe steder. Desuden kan der opstå iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange døde alger. Fisk og andre dyr forsøger at flygte fra de steder, hvor ilten forsvinder, mens andre dyr, der ikke kan flytte sig, vil dø af mangel på ilt.
Eutrofiering af søer og havområder er fra slutningen af 1950'erne blevet et af de mest udbredte forurenings problemer, fordi der via spildevand fra husholdninger og industrier og via gødskning af markerne kommer flere næringsstoffer ud i vandet, end vandområderne selv er i stand til at omsætte. Mange vandområder er på den måde blevet overgødet med næringsstoffer. Det meste fosfor kommer ud i vandet i form af fosfat med spildevandet, mens det meste kvælstof kommer ud i form af nitrat, der stammer fra gødning, og som regnen vasker ud i vandet fra markerne.
Victoriasøen:
Victoriasøen eller Victoria Nyanza er den største sø i Afrika, og den næststørste ferskvandssø i verden. Søen har været angrebet af vandhyacinter. Da søen blev angrebet af planterne, ramte det både transport og fiskeri i området. Derudover lukkede planterne vandrør til og skabte gunstige forhold for udklækning af sygdomsbærende myg og andre insekter. Det førte til, at man påbegyndte et miljøprojekt for Victoriasøen i 1994. Projektet skulle bekæmpe spredningen af vandhyacinter særligt i området langs grænsen til Uganda, som var hårdest ramt.
Planterne som oprindelig kommer fra Brasilien; lægger sig som et tykt tæppe på lavt vand. I 1998 var 80% af Ugandas 300 km lange søbred dækket. Planterne giver store problemer for fiskeriet og for det ugandiske vandkraftværk ved søens afløb. Samlet set giver faldet i antallet af planktonspisende cichlider, forurening og vandhyacinternes vækst store økologiske problemer. Der er fare for iltsvind og for, at flere fiskearter uddør. Flere internationale bistandsorganisationer har siden 1990'erne arbejdet for at redde søen. Samtidig er søen blevet forurenet af kunstgødning og pesticider fra landbrug og af urenset spildevand fra byer og fabrikker langs bredden.
Et andet problem opstod i 1994, da mange lig fra folkemordet i Rwanda flød ud i søen og udgjorde en sundhedsrisiko.
Pulicatsøen:
Er den næststørste brakvands-sø i Indien. Man er begyndt at plante mangrovetræer for at forbedre søens miljø. Man vil have befolkningen med på redde søen, derfor vil man gøre dem bedre rustet til at protestere mod en udvikling, der ikke er bæredygtig. Også børnene, de har hjulpet med f.eks. at plante de mangrovetræer, for at de skal få en bedre forståelse for mangrovetræernes betydning for miljøet. Man har også lavet en forening af fulgeinteresserede for at gøre de lokale opmærksomme på, at fuglelivet skal beskyttes. Et rigt og varieret dyreliv i Pulicatsøen kan også give muligheder for turisme i området, turisme som kan give erhvervsmuligheder for den lokale befolkning. Med alle disse aktiviteter håber man at kunne vise myndigheder på både landsplan og lokalplan, at de skal sikre Pulicatsøen, så den kan udnyttes bæredygtigt. Miljøet omkring søen er dårligt, og ikke bæredygtigt.
De mange alger gør vandet uklart, så der nogle steder ikke kan trænge sollys nok ned til vandplanterne på de dybe steder. Desuden kan der opstå iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange døde alger. Fisk og andre dyr forsøger at flygte fra de steder, hvor ilten forsvinder, mens andre dyr, der ikke kan flytte sig, vil dø af mangel på ilt.
Eutrofiering af søer og havområder er fra slutningen af 1950'erne blevet et af de mest udbredte forurenings problemer, fordi der via spildevand fra husholdninger og industrier og via gødskning af markerne kommer flere næringsstoffer ud i vandet, end vandområderne selv er i stand til at omsætte. Mange vandområder er på den måde blevet overgødet med næringsstoffer. Det meste fosfor kommer ud i vandet i form af fosfat med spildevandet, mens det meste kvælstof kommer ud i form af nitrat, der stammer fra gødning, og som regnen vasker ud i vandet fra markerne.
Victoriasøen:
Victoriasøen eller Victoria Nyanza er den største sø i Afrika, og den næststørste ferskvandssø i verden. Søen har været angrebet af vandhyacinter. Da søen blev angrebet af planterne, ramte det både transport og fiskeri i området. Derudover lukkede planterne vandrør til og skabte gunstige forhold for udklækning af sygdomsbærende myg og andre insekter. Det førte til, at man påbegyndte et miljøprojekt for Victoriasøen i 1994. Projektet skulle bekæmpe spredningen af vandhyacinter særligt i området langs grænsen til Uganda, som var hårdest ramt.
Planterne som oprindelig kommer fra Brasilien; lægger sig som et tykt tæppe på lavt vand. I 1998 var 80% af Ugandas 300 km lange søbred dækket. Planterne giver store problemer for fiskeriet og for det ugandiske vandkraftværk ved søens afløb. Samlet set giver faldet i antallet af planktonspisende cichlider, forurening og vandhyacinternes vækst store økologiske problemer. Der er fare for iltsvind og for, at flere fiskearter uddør. Flere internationale bistandsorganisationer har siden 1990'erne arbejdet for at redde søen. Samtidig er søen blevet forurenet af kunstgødning og pesticider fra landbrug og af urenset spildevand fra byer og fabrikker langs bredden.
Et andet problem opstod i 1994, da mange lig fra folkemordet i Rwanda flød ud i søen og udgjorde en sundhedsrisiko.
Pulicatsøen:
Er den næststørste brakvands-sø i Indien. Man er begyndt at plante mangrovetræer for at forbedre søens miljø. Man vil have befolkningen med på redde søen, derfor vil man gøre dem bedre rustet til at protestere mod en udvikling, der ikke er bæredygtig. Også børnene, de har hjulpet med f.eks. at plante de mangrovetræer, for at de skal få en bedre forståelse for mangrovetræernes betydning for miljøet. Man har også lavet en forening af fulgeinteresserede for at gøre de lokale opmærksomme på, at fuglelivet skal beskyttes. Et rigt og varieret dyreliv i Pulicatsøen kan også give muligheder for turisme i området, turisme som kan give erhvervsmuligheder for den lokale befolkning. Med alle disse aktiviteter håber man at kunne vise myndigheder på både landsplan og lokalplan, at de skal sikre Pulicatsøen, så den kan udnyttes bæredygtigt. Miljøet omkring søen er dårligt, og ikke bæredygtigt.
Victoriasøen:
Pulicatsøen: