Notater og begreber
BIRK:
Birketræer er mange steder i Danmark, både i haver og i skove. Mange er mennesker er allergiske over for birkens pollen, der spredes i luften om foråret når den sprænger ud. Birketræ bruges meget som pejsebrænde, men man bruger også birketræ bruges også til møbler. For 9-12.000 år siden, var birketræet dominerende i skovene i Danmark. Den var derfor et af de første træer der voksede i Danmark, efter den sidste istid.
Bøg:
Bøgen springer ud midt i maj og så starter sommeren. Bøgen bliver 30-40 meter høj. Bøgens frø er en slags nød, frøet hedder bog. Bøgen har kun været i Danmark i 2.500 år. Den er en af de nyeste "danske træarter". Bøgens grene er meget tætte, det vil sige, at der ikke kommer meget sollys gennem. Bøg og eg var de vigtigste træer i jernalderen for 2-3.000 år siden, fordi de gav føde til svinet. Bøgens maksimale alder er 3-400 år. Veddet ( det væv hos planter, som danner indad i stammen) hos bøgen er hvidgult, tungt og hårdt. Det bruges til møbler, gulve eller brænde. Indtil 1920 blev 90% af de fældede bøgetræer brugt til brande, men i dag er det ca. 20 %.
EG:
De ældste træer der er i Danmark er egetræer. Nogle af dem er helt fra vikingetiden, middelalderen, svenskekrigene og verdenskrigene. Nogle af dem er 1.000 år gamle. Egetræer har vokset i Danmark i de sidste 9.000 år. Frugterne på egetræer kaldes agern. Et egetræ er et lystræ. Det vil sige at, meget af sollyset slipper igennem træet krone og når ned til skovbunden. Der kan derfor vokse mange planter under egetræer. Der bruges egetræ til møbler og træskibe. Den store danske krigsflåde i 1700- og 1800-tallet var bygget af egetræ. Der blev brugt over 2.000 fuldvoksne egetræer til ét stort skib.
Skovfyr:
Fyrretræer vokser godt i sandet jord. for 8-9.000 år siden var skovfyr det almindeligste træ i Danmark. Træet bruges meget til møbler. Fyrreskov har de mest af over i Sverige eller Norge.
Birketræer er mange steder i Danmark, både i haver og i skove. Mange er mennesker er allergiske over for birkens pollen, der spredes i luften om foråret når den sprænger ud. Birketræ bruges meget som pejsebrænde, men man bruger også birketræ bruges også til møbler. For 9-12.000 år siden, var birketræet dominerende i skovene i Danmark. Den var derfor et af de første træer der voksede i Danmark, efter den sidste istid.
Bøg:
Bøgen springer ud midt i maj og så starter sommeren. Bøgen bliver 30-40 meter høj. Bøgens frø er en slags nød, frøet hedder bog. Bøgen har kun været i Danmark i 2.500 år. Den er en af de nyeste "danske træarter". Bøgens grene er meget tætte, det vil sige, at der ikke kommer meget sollys gennem. Bøg og eg var de vigtigste træer i jernalderen for 2-3.000 år siden, fordi de gav føde til svinet. Bøgens maksimale alder er 3-400 år. Veddet ( det væv hos planter, som danner indad i stammen) hos bøgen er hvidgult, tungt og hårdt. Det bruges til møbler, gulve eller brænde. Indtil 1920 blev 90% af de fældede bøgetræer brugt til brande, men i dag er det ca. 20 %.
EG:
De ældste træer der er i Danmark er egetræer. Nogle af dem er helt fra vikingetiden, middelalderen, svenskekrigene og verdenskrigene. Nogle af dem er 1.000 år gamle. Egetræer har vokset i Danmark i de sidste 9.000 år. Frugterne på egetræer kaldes agern. Et egetræ er et lystræ. Det vil sige at, meget af sollyset slipper igennem træet krone og når ned til skovbunden. Der kan derfor vokse mange planter under egetræer. Der bruges egetræ til møbler og træskibe. Den store danske krigsflåde i 1700- og 1800-tallet var bygget af egetræ. Der blev brugt over 2.000 fuldvoksne egetræer til ét stort skib.
Skovfyr:
Fyrretræer vokser godt i sandet jord. for 8-9.000 år siden var skovfyr det almindeligste træ i Danmark. Træet bruges meget til møbler. Fyrreskov har de mest af over i Sverige eller Norge.
Rødgarn:
Rødgran er det mest almindelige træ i danske skove. 50-60% af skovarealet i Danmark er rødgran. Rødgran vokser hurtigt og er klar til fældning allerede ca. 40 år. Rødgran blev indført til Danmark ca. i år 1730, fordi man ville have nogle træer der hurtigt var store. En rødgran giver meget skygge, så der er ofte mørkt i en granskov. Rødgran blomstre i maj, og blomsterne bliver senere til grankogler. Rødgran bruges til mest til tømmer, juletræer, musikinstrumenter og papir.
Skoven dyrkes:
Når man gerne vil ud i naturen, så er det som regel skoven man tænker på. For skoven er ikke så tæmmet og ensartet som en dyrket hvedemark. Alligevel er skovene dyrket land ligesom vores marker. Mange steder er der blevet målt, hvor træerne skal stå og hvad for nogen træer der skal plantes.
Transport af vand i træerne:
Vand er nødvendigt for alt liv på Jorden. Træerne får vand fra jorden som de suger op gennem rødderne. Fra rødderne skal transporteres rundt til alle træets celler. I bladene bliver vandet brugt i fotosyntesen. Transporten op gennem træerne foregår gennem nogle rør, der kaldes vedkar. Vedkarrene ligger i træets grene og stamme, hvor de udgør en stor veddet. Ser man på ved i en lup, kan man se, at det består af tusindvis af små huller. Hullerne er de kar, hvor vandet transporteres op gennem træet. Tranporten foregår ved, at der dannes et undertryk oppe i bladene. Det dannes, fordi solens stråler varmer bladet op og får vandet i bladene til at til at fordampe. Når vandet fordamper øverst oppe, bliver der undertryk i vedkarrene, og der suges nyt vand ind fra rødderne.Fotosyntesen foregår oppe i bladene, hvor der er lys. Her dannes der sukker, der skal ud til alle dele af træet. Sukkervand transporteres gennem de sikar, der ligger lige under barken. Der bliver hvert år dannet nye sikar, når træet vokser. Når mennesker tapper sukkervand fra træer, gør de ved at skære sikarene over. Det sker, når man f.eks. tapper saften fra sikarene hos ahorntræer. Denne saft koges ind og bliver til ahornsirup.
Spredning af frø:
Mange af de træer man ser i skoven, er plantet af skovarbejdere. Men træerne sår også sig selv, når de spreder deres frø. Frøene spredes også ved hjælp af dyrene, der lever i skoven eller af fugle. Fx. et egern garver om efteråret et lager af hasselnødder ned i skovbunden, Nødderne spirer, og nye hasselbuske vokser op i underskoven. Frø fra vilde planterblæses ind i skoven af vinden. Andre frø slæbes ind af os mennesker eller vores maskiner. Alt dette giver føde og opholdssted til mange forskellige dyr.
Rødgran er det mest almindelige træ i danske skove. 50-60% af skovarealet i Danmark er rødgran. Rødgran vokser hurtigt og er klar til fældning allerede ca. 40 år. Rødgran blev indført til Danmark ca. i år 1730, fordi man ville have nogle træer der hurtigt var store. En rødgran giver meget skygge, så der er ofte mørkt i en granskov. Rødgran blomstre i maj, og blomsterne bliver senere til grankogler. Rødgran bruges til mest til tømmer, juletræer, musikinstrumenter og papir.
Skoven dyrkes:
Når man gerne vil ud i naturen, så er det som regel skoven man tænker på. For skoven er ikke så tæmmet og ensartet som en dyrket hvedemark. Alligevel er skovene dyrket land ligesom vores marker. Mange steder er der blevet målt, hvor træerne skal stå og hvad for nogen træer der skal plantes.
Transport af vand i træerne:
Vand er nødvendigt for alt liv på Jorden. Træerne får vand fra jorden som de suger op gennem rødderne. Fra rødderne skal transporteres rundt til alle træets celler. I bladene bliver vandet brugt i fotosyntesen. Transporten op gennem træerne foregår gennem nogle rør, der kaldes vedkar. Vedkarrene ligger i træets grene og stamme, hvor de udgør en stor veddet. Ser man på ved i en lup, kan man se, at det består af tusindvis af små huller. Hullerne er de kar, hvor vandet transporteres op gennem træet. Tranporten foregår ved, at der dannes et undertryk oppe i bladene. Det dannes, fordi solens stråler varmer bladet op og får vandet i bladene til at til at fordampe. Når vandet fordamper øverst oppe, bliver der undertryk i vedkarrene, og der suges nyt vand ind fra rødderne.Fotosyntesen foregår oppe i bladene, hvor der er lys. Her dannes der sukker, der skal ud til alle dele af træet. Sukkervand transporteres gennem de sikar, der ligger lige under barken. Der bliver hvert år dannet nye sikar, når træet vokser. Når mennesker tapper sukkervand fra træer, gør de ved at skære sikarene over. Det sker, når man f.eks. tapper saften fra sikarene hos ahorntræer. Denne saft koges ind og bliver til ahornsirup.
Spredning af frø:
Mange af de træer man ser i skoven, er plantet af skovarbejdere. Men træerne sår også sig selv, når de spreder deres frø. Frøene spredes også ved hjælp af dyrene, der lever i skoven eller af fugle. Fx. et egern garver om efteråret et lager af hasselnødder ned i skovbunden, Nødderne spirer, og nye hasselbuske vokser op i underskoven. Frø fra vilde planterblæses ind i skoven af vinden. Andre frø slæbes ind af os mennesker eller vores maskiner. Alt dette giver føde og opholdssted til mange forskellige dyr.
Skovbryn:
Skovbrynet er det område, hvor skoven støder op til det omgivende land. Der er variation af planter og dyr, der er mere lys end inde i skoven, nogle steder er der så meget skygge, så planter inde i skoven kan blive skygget ihjel. Inde i skoven tynder skovarbejderne ud blandt træerne. buske bliver fjernet, hvis de genere de dyrkede træer, for de skal fældes og sælges. I skovbrynet er der mange forskellige arter insekter
Skovens gamle grænser:
I 1805 var næsten al dansk skov ved at være forsvundet. Man havde fældet for meget træ til huse, skibe og brænde. kører og svin havde spist, de nye træer der skulle vokse.
Nyttige begreber:
Forældet: en plante eller et dyr der er forældet, hvis man gennem avlarbejde har forbedret bestemt egenskaber.
Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt ved hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår bl.a. i træernes blade og nåle.
Sikar: de rør i træet, som transportere sukker vand fra bladene til andre dele af træet fx rødderne
Urter: planter, som ikke er træagtige. Ofte mindre planter i skovbunden
Vedkar: de rør i træet, som transportere vand fra rødderne op gennem træet
Årringe: når et træ skæres over, ses årringen som lyse og mørke ringe fra kernen og ud mod barken. Hvert år dannes nye årringe.
Skovbrynet er det område, hvor skoven støder op til det omgivende land. Der er variation af planter og dyr, der er mere lys end inde i skoven, nogle steder er der så meget skygge, så planter inde i skoven kan blive skygget ihjel. Inde i skoven tynder skovarbejderne ud blandt træerne. buske bliver fjernet, hvis de genere de dyrkede træer, for de skal fældes og sælges. I skovbrynet er der mange forskellige arter insekter
Skovens gamle grænser:
I 1805 var næsten al dansk skov ved at være forsvundet. Man havde fældet for meget træ til huse, skibe og brænde. kører og svin havde spist, de nye træer der skulle vokse.
Nyttige begreber:
Forældet: en plante eller et dyr der er forældet, hvis man gennem avlarbejde har forbedret bestemt egenskaber.
Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt ved hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår bl.a. i træernes blade og nåle.
Sikar: de rør i træet, som transportere sukker vand fra bladene til andre dele af træet fx rødderne
Urter: planter, som ikke er træagtige. Ofte mindre planter i skovbunden
Vedkar: de rør i træet, som transportere vand fra rødderne op gennem træet
Årringe: når et træ skæres over, ses årringen som lyse og mørke ringe fra kernen og ud mod barken. Hvert år dannes nye årringe.