Dyr og planter i et skovlandbrug.
De skal lade være med at bruge/ting der udleder for meget Co2, der bruger for meget vand og gødningsstoffer. De skal lade være med at plante træer der bruger for lang tid på vokse op, for så er det ikke bæredygtig landbrug, hvis de f.eks. skal vente i 30-40 år. Foderet til dyrene skal heller være for lang tid om at gro op, og de skal heller ikke sluge/bruge alt for meget vand, som f.eks, bananer og citrusfrugter for det kan skade miljøet på længere sigt.
Stofkredsløb i skovagerbrug.
Gødnings stoffer som tilføjes til jorden. Der er 16-17 livsnødvendige grundstoffer som f.eks. kalium, nitrogen og fosfor. De tre forskellige grundstoffer genbruges gennem gødning.
Kulstofkredsløb beskriver cirkulation af kulstof (carbon) på Jorden. kredsløbet har altid været styret af levende organismers aktivitet. I forbindelse med planternes fotosyntese fiksere planterne kulstof fra luften. PÅ en måde kan man sige at planterne går det modsatte af, hvad vi mennesker gør, når vi ånder. Vi indånder ilt og udånder Co2. Planterne optager Co2 og frigiver ilt.
På Samsø ender kulstoffet især som drivhusgasser. Hvis det ikke ender som drivhusgasser, ender det i atmosfæren. Indholdet af kulstof i atmosfæren er faktisk steget med 35%.
N-kvælstof-Nitrogen.
Kvælstof er et grundstof, der på latin kaldes nitrogen. Det findes som frit kvælstof (N2) i luften - og fylder 78 % af vores atmosfære.
Planter skal optage relativt meget kvælstof for at vokse optimalt. Derfor kalder man kvælstof for et vækstregulerende næringsstof. Hvis der ikke er nok kvælstof i jorden, vil en plante ikke blive så stor, som den har mulighed for.
P-fosfor.
Planters frø oplagrer meget store mængder fosfor (P). For at sikre størst mulig vækst af de dyrkede afgrøder tilføres markerne store mængder fosforgødning. Næst efter kvælstof er fosfor det kvantitativt vigtigste næringsstof for planternes vækst.
K-Kalium.
Korn kan selv ved lave kaliumtal dyrkes uden udbyttetab, mens bælgplanterne markært og hestebønne, er mere følsomme overfor kaliummangel. På grovsandet jord er der ingen grund til at opretholde et højt kaliumtal, da det giver større tab ved udvaskning. Men visse afgrøder som ært, hestebønne og kartofler kræver tilførsel af kalium om foråret, hvis kaliumtallet er lavt.
For at leve har planter behov for forskellige stoffer:
Kulstofkredsløb beskriver cirkulation af kulstof (carbon) på Jorden. kredsløbet har altid været styret af levende organismers aktivitet. I forbindelse med planternes fotosyntese fiksere planterne kulstof fra luften. PÅ en måde kan man sige at planterne går det modsatte af, hvad vi mennesker gør, når vi ånder. Vi indånder ilt og udånder Co2. Planterne optager Co2 og frigiver ilt.
På Samsø ender kulstoffet især som drivhusgasser. Hvis det ikke ender som drivhusgasser, ender det i atmosfæren. Indholdet af kulstof i atmosfæren er faktisk steget med 35%.
N-kvælstof-Nitrogen.
Kvælstof er et grundstof, der på latin kaldes nitrogen. Det findes som frit kvælstof (N2) i luften - og fylder 78 % af vores atmosfære.
Planter skal optage relativt meget kvælstof for at vokse optimalt. Derfor kalder man kvælstof for et vækstregulerende næringsstof. Hvis der ikke er nok kvælstof i jorden, vil en plante ikke blive så stor, som den har mulighed for.
P-fosfor.
Planters frø oplagrer meget store mængder fosfor (P). For at sikre størst mulig vækst af de dyrkede afgrøder tilføres markerne store mængder fosforgødning. Næst efter kvælstof er fosfor det kvantitativt vigtigste næringsstof for planternes vækst.
K-Kalium.
Korn kan selv ved lave kaliumtal dyrkes uden udbyttetab, mens bælgplanterne markært og hestebønne, er mere følsomme overfor kaliummangel. På grovsandet jord er der ingen grund til at opretholde et højt kaliumtal, da det giver større tab ved udvaskning. Men visse afgrøder som ært, hestebønne og kartofler kræver tilførsel af kalium om foråret, hvis kaliumtallet er lavt.
For at leve har planter behov for forskellige stoffer:
- Kulstof, som bladene optager i form af CO2 fra luften, kobler til vand og omdanner til druesukker via fotosyntesen. Planten lever af druesukker. Man kan kalde det plantens mad.
- Vand (H2O), som rødderne optager fra jorden
- Næringsstoffer – dvs. andre stoffer, som planten skal bruge for at fungere.
- Kvælstof som også hedder nitrogen. Planterne optager det i form nitrat-ionen (NO3--)
- Fosfor som også kan staves phosfor. Planterne optager det i form af fosfat-ionen (PO4-)
- Kalium. Planterne optager dem som den positive kalium-ion (K+)
Mange-formåls-træer
Æbleringsakacie:
Under æbleringsakacieen kan man dyrke fx hirse, en kornart, som bruges til grød og til ølbrygning, eller man kan dyrke søde kartofler, som spises kogte eller stegte. I de tropiske halvtørre områder findes en bestemt art akacietræ, der kaldes æbleringsacacie. Navnet skyldes, at træets krumme bælge godt kan ligne en tørret æblering. Æbleringsakacien kan klarer sig i tørre områder, hvor det er svært at få andre træer til at gro. Dens rødder går meget dybt ned, så den kan udnytte vandet og de uorganiske næringsstoffer her. Den har bakterieknolde på rødderne, så den kan udnytte kvælstof fra luften, ligesom kløver, og derved gøder den jord, den vokser i. Æbleringsakacien er løvfældene, og tørketiden står den med grønne blade. Det er i tørketiden at det er svært at finde grøntfoder til dyrene. I regntiden taber den bladene, så den ikke skygger for de planter som vokser unde den. Dens frø og bælge indeholder meget protein. Derfor er blade og frugter et godt foder til dyr. Man kan også udnytte træet som brænde og bygningstømmer, og barken har medicinske egenskaber. Desuden binder træets rødder jorden og forhindre erosion.
Kokospalme:
Pil:
Pil er en afgrøde, der kan anvendes til flere formål som energi og miljøforbedringer m.m. Der er derfor også et potentiale for, at pil i større grad bliver introduceret i det danske landskab. Pil er dog et nyt
element i landskabet, som kan fremstå meget anderledes end de afgrøder, vi ellers ser. Samtidig betyder
pilens højde, at det kan have konsekvenser for specielt den visuelle oplevelse af landskabet, og en større
udbredelse af flerårige energiafgrøder kan derfor få stor betydning.
Under æbleringsakacieen kan man dyrke fx hirse, en kornart, som bruges til grød og til ølbrygning, eller man kan dyrke søde kartofler, som spises kogte eller stegte. I de tropiske halvtørre områder findes en bestemt art akacietræ, der kaldes æbleringsacacie. Navnet skyldes, at træets krumme bælge godt kan ligne en tørret æblering. Æbleringsakacien kan klarer sig i tørre områder, hvor det er svært at få andre træer til at gro. Dens rødder går meget dybt ned, så den kan udnytte vandet og de uorganiske næringsstoffer her. Den har bakterieknolde på rødderne, så den kan udnytte kvælstof fra luften, ligesom kløver, og derved gøder den jord, den vokser i. Æbleringsakacien er løvfældene, og tørketiden står den med grønne blade. Det er i tørketiden at det er svært at finde grøntfoder til dyrene. I regntiden taber den bladene, så den ikke skygger for de planter som vokser unde den. Dens frø og bælge indeholder meget protein. Derfor er blade og frugter et godt foder til dyr. Man kan også udnytte træet som brænde og bygningstømmer, og barken har medicinske egenskaber. Desuden binder træets rødder jorden og forhindre erosion.
Kokospalme:
Pil:
Pil er en afgrøde, der kan anvendes til flere formål som energi og miljøforbedringer m.m. Der er derfor også et potentiale for, at pil i større grad bliver introduceret i det danske landskab. Pil er dog et nyt
element i landskabet, som kan fremstå meget anderledes end de afgrøder, vi ellers ser. Samtidig betyder
pilens højde, at det kan have konsekvenser for specielt den visuelle oplevelse af landskabet, og en større
udbredelse af flerårige energiafgrøder kan derfor få stor betydning.